Julehygge

 

Tina Siel og Knud Erik Trane

sang igen i år julen ind for beboerne på Sæby Ældrecenter og på Rosengården

den 4. december 2018 

 

Det var en rigtig dejlig eftermiddag

 

Arrangementet var sponseret af Varelotteriet og Sæby Borgerforening

Vi synger Julen ind på Sæby Ældrecenter og på Rosengården med Tina Siel og Knud Erik Trane. Foto: udlånt af Knud Erik Trane 2018

 

 

Sæby Borgerforening og Varelotteriet gav

dejlige musikoplevelser i gave

til beboerne

på Sæby Ældrecenter og Rosengården i Sæby

4. december 2017  

Sæby Borgerforening inviterede til hygge og fællessang i aktivitetshuset ved Sæby Ældrecenter og på Rosengaarden, mandag d. 4. december. 

Tina Siel, akkompagneret af Knud Erik Thrane fik de ca. 110 tilhørere de to steder, bragt i fin julestemning med hendes udvalg af julens sange, som hun fik alle med på i fællessang og hun fremførte også et par af numrene i egen fortolkning: 

“Julen har bragt velsignet bud”, “Nu tændes tusind julelys”, “Du kære gamle julemand”, “Glade Jul”, “Nu har vi altså Jul igen”, “Juletræet med sin pynt” og “Dejlig er jorden”. 

En mere ukendt julesang – “Hvad er det, der gør jul til noget særligt”, som Tina Siel sang som en del af sit repertoire, var vindersangen fra DR’s konkurrence om at skrive Danmarks nye julesang i 2015. 

Den er skrevet af tidligere lærer på Det Kristne Gymnasium i Ringkøbing, Svend Erik Petersen – med melodi af Peter Sander Andersen fra samme sted. 

Tina afslørede, at hun er barnefødt i Sæby og derfor havde hun glædet sig ekstra til at komme og underholde byens ældre borgere. Glæden er afgjort gensidig, idet det var 6. gang hun sang julesange på Ældrecentret og Rosengaarden og Borgerforeningen har allerede engageret hende til næste år i december.